Brændselstyper
Pejseindsatsen er kun EN-godkendt til fyring med træ. Det anbefales at bruge kløvet birke- eller bøgetræ, der har været opbevaret minimum 1 år, helst 2 år, udendørs under tag. Træ der opbevares indendørs, har tendens til at blive for tørt og afbrænde for hurtigt.
Ege- og fyrretræ skal opbevares 2 år, inden det tages i brug, da træet kan indeholde stoffer, der kan være skadelige for pejseindsatsen.

Det er forbudt, at fyre med spånplader, lakeret, malet eller imprægneret træ, plast, flydende brændsler samt gummi. Mælkekartoner og aviser indeholder stoffer, der kan skade glasset.

Optænding
Når der tændes op i deres pejseindsats, anbefales det at bruge sprittabletter. Ovenpå lægges små træstykker, stablet på kryds og tværs som et bjælkehus, når der er ild i disse ca. 5 - 10 min. lægges større pinde på, i denne fase er det vigtigt at luftspjældet er fuldt åbent og glaslågen stilles lidt på klem ved, at benytte det yderste hak på håndtaget. Lad luftspjæld og låge stå sådan i yderligere 10-20 min for ikke at få tilsodet glasset, og samtidig få skabt et godt gløde lag til den rigtige indfyring kan begynde. Bålet skal være brændt helt ned til gløder (der er ikke flere flammer). Lågen åbnes forsigtigt, så der ikke trækkes røg og aske ud, fordel herefter gløderne i et jævnt lag og træk dem helt frem mod glaslågen.

Indfyring
Ved første indfyring lægges 2-3 træstykker, ca. 10 cm inde i 2 lag med 10 mm luft imellem, parallelt med indsatsens forside på gløderne, ca. 2 – 2,5 kg. Lågen stilles på klem i ca. 5 min i det yderste hak. Luftindtaget over lågen skal stå helt åbent, da det er spjældet for den forvarmede luft. Når der er vedvarende flammer lukkes lågen igen og spjældet skubbes ind så der mangler ca. 1 cm. Når brændet er brændt ned til gløder efter ca 1 time startes der forfra.
Varmemængden reguleres ved indfyret træmængde. Fyr mindre og oftere. Det er vigtigt, at træet er tørt og godt kløvet, således at overfladen på træstykkerne er stor. Derved opnår man den bedste afgasning og dermed den bedste forbrænding.

Forbrænding
Det gælder altid om at fyre så det er klart når man kigger ind i ovnen, ellers må der tilføres mere luft. Det er altid fornuftig at have et askelag liggende i ovnen, det letter optændingen, og isolerer samtidig nedefter. Asken fjernes efter behov.

Hurtig eller kraftig varme
Hurtig eller kraftig varme opnås, hvis der afbrændes mange små stykker træ.


Lang brændtid
Lang brændtid opnås, hvis der afbrændes få, meget store stykker træ, som ikke er kløvet ret meget. Pejsen er ikke konstrueret til at kunne brænde over om natten, da det giver en dårlig forbrænding at holde pejsen på en for lav temperatur. Der vil dannes meget sod, da man ikke kan brænde alle gasserne i træet af.

For svag fyring
Er Vermaculiten i brændkammeret sort efter en indfyring, er det et tegn på, at man ikke har en miljørigtig forbrænding, dvs. at pejsen forurener. Der skal derfor tilføres bålet mere ilt, så der opnås en højere temperatur i brændkammeret. Derved frigives alle træets gasser. Soddannelsen kan også skyldes vådt træ, for dårligt træk i skorstenen eller forkert fyring.

Advarsel! Dele af pejsen, især de udvendige flader vil blive varme under driften. Der bør derfor udvises fornøden forsigtighed.